Vandmærke, derfor skal du (måske) bruge det

Mit forhold til vandmærke i billeder har altid været en smule ambivalent. På den ene side, er det ikke verdens skønneste tilføjelse til et færdigt billede. På den anden side, kan der måske være noget fornuft i det. Ser du… med nogle potentielle kunder, fik jeg en oplevelse og en forklaring, der kan sætte min holdning på prøve.

I denne artikel får du et indblik i hvad et vandmærke kan gøre for dig.

Når det kommer til stykket, er jeg faktisk lidt af en modstander af vandmærker. Det er der to primære årsager til: 1) De fleste vandmærker er grimme og den gamle myte 2) billeder sælger sig selv.

Vandmærker er grimme!

Det helt ubeskriveligt så mange varianter af ugennemtænkte vandmærker man ser. Dette kommer nok som en lille hån mod både den grafiske branche og hele den fotografiske branche (på forhånd undskyld, men i beder selv om det 😉 ). Vandmærker bliver tilføjet raskt væk til alle billeder, og er der noget de i hvert fald skal være, så er det 120% synlige. De skal bare have den bedste placering. Om så det er midt i billedet – på med det!

Billeder sælger da sig selv!

Er du dygtig nok kunstner, om det er fotograf, grafiker eller retoucher, når dit værk er genkendeligt, så sælger billedet sig selv. Det er faktisk også lidt den overbevisning nye fotografer sidder med. Endda mange tror det er en del af markedsføringen. Og ja, det har måske også være lidt min arrogante holdning. Men den passer faktisk – hvis du laver noget unikt!

Surprise!

Som den modstander jeg er, kan det måske så komme lidt som en overraskelse, at jeg allerede tilføjer vandmærker. Pga. mit ambivalente forhold bliver vandmærket, trods alt, gemt ind i billedet. Så du skal lede efter dem, for at finde dem. Det giver mig muligheden for at sikre, at alle billeder kan identificeres.

“ja ja – når jeg er i billedet, ligger den nok til højrebenet. Men der kommer tidspunkter hvor det ikke bliver så nemt.”

Måske er et synligt vandmærke alligevel en god idé

Ser du… med nogle potentielle kunder, fik jeg en oplevelse og en forklaring, der kan sætte min holdning på prøve: Hvad nu hvis en kunde rent faktisk leder efter mulighed for at kontakte mig?

Det var hvad jeg prøvede på et tidspunkt. En potentiel kunde så et af mine billeder i en gruppe på Facebook. Personen kunne ikke finde mig eller mit navn tilknyttet dette billede, så det endte med at personen nærmest tryglede administratorerne af gruppen for at blive medlem hurtigst muligt.

Vedkommende skulle bare i kontakt med mig. Det var sådan det blev forklaret i hvert fald. Til alt held for vedkommende og jeg, fik vi kontakt til hinanden.

Billeder sælger måske sig selv i den sammenhæng at de er genkendelige over for en lille skare af mennesker, som du ofte har kontakt til. Men hvad med dem der ikke kender dig? Hvordan finder de ud af hvem du er, ud fra blot et billede? Svaret er simpelt: det kan man ikke.

going-for-a-walk

Løsningen skal findes i din markedsføring

Der ligger et pænt kompliment i den handling, men også et problem.
Fordi når billedet ikke på nogen måde afslører hvem kunstneren er – altså en reference til mig – så bliver det pludseligt personens egen evne til at opsøge mig, som afgører købet.
Det kan jeg ikke acceptere. Så derfor vil du måske (skal stadig lige smage på det) fremadrettet set logoer/vandmærker i mine billeder.