De kæmpemæssige forhistoriske dyr som f.eks. Tyrannosaurus Rex vækker, den dag i dag, fortsat begejstring, blandt børn i alle aldrer. Og man forstår det godt. Når man står side om side med de store dyr mærker man ærefrygten og forstår også hvor frygtindgydende de i virkeligheden har været.
Når man ser en lille dreng der modtager sit billede, hvor han står foran en af de meste frygtindgydende dinosaurer, og ser smilebåndet trække fra det ene til andet øre, så bliver man varm inden i. Det er helt ubeskriveligt, hvor glad denne lille dreng blev. Han kunne næsten ikke være i sig selv og nærmest dansede rundt på gulvet i ren glæde.
For at skabe dette projekt, startede det med meget løs idé og en tur i dinoparken ved Knuthenborg Safaripark – et besøg værd, hvis du ikke har været der.
Det vigtige til dette billede er at få nogle billeder af en dinosaur, uden alt for mange andre besøgende foran. Men det viste sig at være sværere end som så. Derfor er T-Rex sammensat af fire forskellige billeder … alle med hver deres små forvrænginger, da man jo ikke lige kan sætte sit stativ op.
Drengen, som er omdrejningspunktet er nemmere at få et billede af. Der var masser af muligheder. Tilfældighederne ville så, at han laver denne førsteklasse posering.
Selve billedet er printet således at de dybe kontraster bevares og på syrefrit papir, som sikrer at billedet holder i lang tid. Dertil sat i en flot, enkel og sort glasramme.
Et lille udsnit af det oprindelige materiale der er anvendt til dette billede. Jeg lyver ikke, når jeg fortæller dig, at der var en hær af mennesker som gjorde det svært at få et ordentligt billede. Selve dino er sat sammen af 3-4 forskellige billeder og jordbunden og baggrund af næsten lige så mange.
Knuthenborg Safari
I 2018 indvigede Knuthenborg Safari deres vilde satsning, en stor park med dinosaurer. Selv om den ikke er lavet 1:1, så når du står side om side med en T-Rex bliver du en smule bjergtaget af det alligevel.
Sådan var det nok ikke gået i virkeligheden. Selvom man ved den er mekanisk, så ser det store monstrom ret så naturtro ud. Og når den åbnet gabet og der lyder et højtrøstende brøl, præcis som du kender det fra filmen, så fornemmer man straks, hvilket frygtindgydende monster man har at gøre med.