Nu ser det faktisk ud til at jeg har fundet en brugbar løsning til at fjerne referral spam i Google Analytics. I skrivende stund er det i testfase, men ser allerede ud til, efter ca. fem dage at der ikke bliver registreret noget nyt spam.
Vil du have løsningen med det samme, skal du blot scrolle til slutningen.
Problemet – Er du ramt?
Kig i dine Google Analytics data for hvor trafikken kommer fra. Derefter kigger du videre ned hvor din referral trafik kommer fra. Er der mange ukendte eller udenlandske domæner kan du være ramt af referral spam.
Teorien
Min teori er at spambots læser og genkender det anvendte UA ID, og ikke meget andet på nuværende tidspunkt. Såfremt det er rigtigt kan du splitte UA IDet til brudstykker og samle det på diverse måder.
Forslag til løsning
Jeg har indtil videre blot brudt det ned i nogle funktionskald. Dog har jeg også en række spam-filtre, som jeg ikke har fjernet, så disse kan selvfølgelig også kraftigt influere på resultat.
ga(‘create’, (function(){ return ‘UA’+(function(){ return ‘-XXXXXXXX’; }())+’-1′; }()), ‘auto’);
Hvis du afprøver koden vil jeg meget gerne høre fra dig, om var en løsning der virkede for dig.
Hvad koden gør, er at splitte dit UA-ID op i flere dele således at bots der besøger dit site ikke vil have held til at genkende IDet. Teorien er at bots skanner en side og leder efter UA-XXXXXXXX-X lignende koder. Det er dette skan/spam som koden skjuler sig fra. Den beskytter dig ikke og skelner ikke mellem besøg fra bots og lign. og vil heller ikke stoppe bots der laver screenshots af din hjemmeside. Det er alene til at filtrere spam-referrals.
Bemærk: test er på eget ansvar og dette ødelægger verificeringen fra Google og derfor kan du gøre dette efter verificering er sket.
Alternativ – ser ud til at være en definitiv løsning
Jeg er faktisk blevet bekendt med en ny og endnu bedre løsning. Denne løsning ser ud til at være definitivt løsningen på referral spam i GA. Endelig! Så med andre ord er ovenstående mere eller mindre udfaset og kan glemmes.
Det hele handler om at lave en ny visning af dine data – en visning der er filtreret på den trafik du ønsker at vise for dit domæne.
Det er super enkelt og gøres via Administrator siden i GA.
I den nye visning tilføjer du et filter, der kun inkludere den trafik du ønsker at se på – dvs. den trafik der lander på dit domænenavn.
Bum! Værsgo!