Filmaften – Sådan blev det til.

I et par dage gik jeg og bryggede på en idé til et nyt billede jeg ville lave. Målet med billedet skulle være at eksperimentere og lære nye måder at lægge lys.

Koncept

Men jeg fandt frem til et koncept, som skulle være det klassiske selvportræt i forskellige situationer. Så det blev der brygget videre på og egentlig var temaet jo lige til: en tv-/filmaften i egen stue.

Situationerne jeg kunne komme frem til var, den sovende, den engagerede, den lidt interesseret og den tilfældige, der lige kigger med.

Lyslægning

Fra starten havde jeg faktisk en meget god idé om at jeg ville sætte stor lampe ved TVet, som skulle efterligne lyset der afgives. Normalt lyser et TV ikke meget op ifht. stuelamper – og jeg ville have noget effekt med. J – så lysstyrken blev skruet 1-2 stop ekstra op. Lampen blev også sat til at skyde lyset ind i væggen for at få en større lyskilde. For at alt ikke skulle falde i skygge fra venstre side, blev en anden lampe sat lige bag sofaen. Lyset her, fremhæver fødderne fra ”den sovende”.

Post-produktion

Sammensætning af de fire billeder der blev taget er forholdsvist lige til. Da det er samme lyssætning og hvidbalance er der ikke noget der skal justeres. Effekt er lagt på TVet og på lampen. Der er tilføjet ekstra lys områder og lidt ekstra skygge for at skabe et troværdigt lys fra TV og lampe. Derudover er der skruet kraftigt på kontrasten for at skabe fornemmelsen af aften.

Movienight før/efter