Et godt sted at markedsføre dig og din virksomhed, er på de sociale medier. Det er en nem, billig og effektiv måde at komme i gang på. I dette indlæg kan du læse lidt om de forskellige medier og hvad der gør sig godt på dem.
De mest populære medier i Danmark er bl.a. Facebook, Instagram, Snapchat, LinkedIn, Pinterest og Twitter. Men husk at tænke værdi ind i alt hvad du gør på de sociale medier. Uanset hvad du gør, skal det skal være tiden værd for dine fans. Endnu bedre er det hvis du kan få dem til at deltage aktivt i dine opslag.
Med over en milliard aktive brugere er det ikke så mærkeligt at virksomheder kappes om opmærksomhed.
Har du en profil på Facebook kan du nemt oprette en virksomhedsprofil. Denne type profil giver nogle udvidede muligheder som eksempelvis at modtage likes/fans og lave betalt annoncering. Vil du holde dig til en 100% gratis markedsføring, kan du nå langt ved at lave noget godt og relevant indhold til dine opslag. Relevant indhold er indhold der tager udgangspunkt i din målgruppes situation.
Facebook vurderer værdien af hvert opslag ud fra hvor meget aktivitet (likes, kommentarer og delinger) du får fra dine fans. Med almindelige opslag, som ikke boostes vil du altid kun nå ca. 10% procent af din fanbase.
» Få friske opdateringer på Facebook
Instagram er til hvis du vil markedsføre med billeder og give et mere visuelt indblik i din virksomhed. Instagram har stor fokus på billeder (der er enddog en kameraknap til din smartphone) og tendensen er at det er billeder, der giver et mere uforbeholdent indblik. Det er meningen at du tager et billede og skriver noget tekst til hver gang du laver et opslag.
Flere anvender Instagram – med succes – som et medie til storytelling om emner der vigtige for virksomheden. Webshops bruger typisk Instagram som et showroom, med “real life” billeder af produktet i hænderne på slutbrugeren.
Instagram er nemt at gå til og kan smidigt linkes sammen med Facebook for at skabe synergi.
Snapchat
Snapchat er et instant messaging-program til smartphones og tablets. Det gør det muligt at tage fotos, optage videoer og tilføje tekst og tegninger, og derefter sende det til venner. Beskederne er synlige et vist antal sekunder og destruerer derefter de sig selv. Disse beskeder kaldes “snaps”.
Da snaps kun vises i begrænset tid, er det endnu uvist hvilken kommerciel tilgang og værdi der kan tillægges dette medie.
LinkedIn er for erhvervsmæssige forbindelser, hvad Facebook er for almindelige sociale relationer. LinkedIn er udelukkende fokuseret på de erhvervsmæssige og forretningsmæssige forbindelser. Din LinkedIn profil ses i langt højere grad af virksomhedsejere og erhvervsfolk, frem for familie og venner. Det kan du bl.a. bruge til at fremstå professionel og dele ud af din enorme viden der hjælper dine kunder.
Derfor bør du her præsentere dig fra din bedste side og ellers se at skaffe de rigtige forbindelser, så du kan få gang i forretningen. LinkedIn bliver bl.a. også anvendt i som et ekstra værktøj i researchfasen af den person du ønsker at sælge til. Det kan give et godt indblik i personens professionelle situation og dermed hvordan du kan hjælpe.
Dette billedebaseret medie / opslagstavle er mest anvendt af visuelle og kreative mennesker. Brugeren deler og kommenterer fotos, der ligger inden for dennes interesse, og skaber således en social identitet via sine interesser. Brugerne kan vælge at følge hinanden på kryds og tværs, og man kan nøjes med kun at følge de boards hos en anden bruger, der har ens interesse. Det er typisk kvinder, som finder inspiration til deres projekter.
Er din kommunikation meget visuel, kan det være et godt sted at være, hvis din målgruppe er kvinder.
» Dine projekter starter på Pinterest
Med sine maks. 160 tegn, er Twitter er et godt sted til at kaste dine tanker, idéer og nyheder ud i strømmen. På Twitter er der mere fokus på at følge interessante personer. Du kan altså ikke kommunikere på samme aktive måde som på Facebook. Det er mere et medie hvor interesser og tanker deles. Det er således et meget åbent medie hvor alle principielt lytter med.
» Når du er er af få ord, er Twitter det rigtige valg.
Youtube
Youtube er verdens største platform inden for video. Det er stort set fra alle fra store som små der findes her og selv med et håndholdt kamera fra din mobiltelefon kan blive din vigtigste marketing- og salgskanal. Der findes flere eksempler på enkelte personer, som har opnået en kæmpe følgerskare, på millioner af mennesker. Så vil du ud med et budskab er dette stedet for dig. Der findes adskillige videosites hvor du kan markedsføre. Et andet godt er Vimeo.
Er der flere?
JA! Der er flere hundrede på verdensplan. Men i stedet for bruge tid og energi på dem alle, skal du huske at tænke over om det giver mening, at være de forskellige steder. Alle sociale medier har hvert sit fokusområde.
Du kan se alle sociale medier her: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_networking_websites