En futuristisk pistol af en NERF legetøjspistol

  • 6
    Shares

Nogle gange skal der nye rekvisitter til før det endelige billede kan blive taget. Afhængig af projektet kan det jo være simple rekvisitter og det kan selvfølgelig være mere avancerede eller futuristiske.

Her får du en gennemgang af hvordan jeg har malet en NERF legetøjspistol og lavet den om til en mere ægte lignende pistol. Det er nok ikke en man skal svinge med ude på vejen. 🙂

Materialer

Materialeforbruget til dette projekt er heldigvis ikke det vilde. Det hele er blevet indkøbt til opgaven og samlet set ligger der for ca. kr. 537,95 ved at købe tingene i en legetøjsbutik, Jem&Fix og Biltema. Til dette projekt er der brugt følgende (produkterne kan købes via Amazon):

1000 stumper og stykker

Det er måske lidt at overdrive, men det fremmer forståelsen som man siger. Det første skridt er at skille pistolen ad. Det gør det nemmere at få malet alle de svære hjørner og de små huller som man ellers ikke ville få med.

Efter pistolen er blevet skilt, renses de nødvendige og synlige områder for NERF navne og branding. Ordet STRONGARM er NERF logo er således blevet slibbet ned med multisliberen.

Det er sgu sort. Maling af alle dele

Alle dele bliver først tørret grundigt over renset for fedt fra huden. Det er vigtigt, at man ikke bruger sæbevand da det blot giver et nyt fedtlag, som så skal fjernes.

Alle dele bliver først grundet med et lag plastik grunder. Nogle siger det er lige meget og spild af tid, men jeg er rebel og gør det alligevel.

Da pistolen er enormt farverig males med sort af flere omgang. Det er værd at bemærke, at jeg lavede en brøler da jeg besluttede hvilken grunder der skulle bruges. Derfor skal delene males flere gange.

Kan du få fat i en grunder med farve, så gør det. Jeg havde desværre kun mulighed for at få en klar grunder, og det er en dum idé. Som det ses på billedet skal der flere lag til at dække bl.a. de orange farver. Det er vigtigt at male indersiden omkring alle åbninger. Spraymalingen kan ikke nå ind, når du blot maler fra ydersiden.

Efter den sorte farve er tør, bliver enkelte dele, så som næsen, tromlen og aftrækkeren malet med en sølv farve. Guldfarven gemmer vi til “patronerne” for at give en fornemmelse af messing.

Med lidt guldspray kan du også hurtigt blive til Kong Midas. Det er rart med lidt ekstra gyldne tider. 😉

Der er altid en dims til overs

Jeg vil ikke kede jer med at vise hvordan man samler en NERF legetøjs pistol.
Ærlig talt, så kunne det godt have været gjort hurtigere end jeg gjorde det. Måtte endda ty til videoer på YouTube, for der er altid en del til overs. Min undskyldning er nok mest vejret. For på nogle dage var det faktisk for koldt til at male udenfor. Og går der for længe, så glemmer man jo hvordan løsdelene hænger sammen.

Mere maling – det slidte look

Dette faktisk den sjoveste fase i disse projekter. Når du skal til at forædle eller lave den her forvitring, hvor du får noget nyt til at se brugt og slidt ud. I møbel- og tøjindustrien kalder man det vintage.

Den nemmeste teknik til dette er dry-brushing. Teknikken går ud på, som navnet også indikerer, at du maler med en tør pensel. Det du skal gøre er, at dubbe en pensel i noget maling og tørre mest muligt af malingen af en klud. Den overskydende maling der sidder på penslen maler du nu henover detaljer og områder som du vil fremhæve.

Til dette projekt er der brugt noget køkkenrulle og både sølvfarvet og sort spraymaling, der sprøjtet på papiret. Dette er efterfølgende tørret henover de detaljer der er vigtige at fremhæve.

Når der var knapt så meget maling tilbage på papiret blev dette trukket i lange vandrette linjer henover pistolen. Det giver den her ridse effekt som også er vigtig at have med.

Det endelige resultat

Nu er det slut med at kede dig med yderligere detaljer om hvordan jeg malede og kvajede mig. Så hermed har du resultatet af nogle timers hårdt arbejde. Lad mig endelig høre hvad du synes.