Sådan lyder det fra Hook, i filmen af samme navn, mens han i sin iver for at fange Peter Pan er på vej mod en mental nedsmeltning. Dette billede har dog intet med filmen at gøre og jeg hader heller ikke Peter Pan. Men, lige som han, mener jeg det er vigtigt at vi bevarer vores indre barn og undgår at være alt for voksne hele tiden.
I søgen efter at skabe noget overdådigt, fandt jeg tilbage til et af de gamle børneeventyr. Dette billede har længe været blot en idé. Inspireret af både eventyret, filmene og internettets overflod af billeder, fandt jeg frem til lige præcis den opstilling og den overdådighed jeg ønskede mig.
Bagom – behind the scenes
Billeder af himlen, med forskellige skyformationer sættes sammen til at danne et hav af skyer. Alle gives en ensartet farve.
Fritlægningen af denne to-mastet brig, er gjort manuelt, ved hjælp af “fake green screening” for at bevare detaljerne i tovværket. Dette er en enkel metode, hvor man kan ignorere de små detaljer i en fritlægning.