Marketing for begyndere – Din marketingplan

En marketingplan er basis for de aktiviteter, der markedsfører og brander din virksomhed – den avancerede udgave kræver ofte masser af svære analyser, prognoser og nogle gange gætterier. Og du tænker, det sandsynligvis ikke engang er det værd. Men det behøver ikke være så svært. I denne artikel får du et overblik over de områder du bør berøre i din plan.

Dette er indlæg er en fortsættelse fra forrige: Marketing for begyndere – Få styr på det basale og resten vil følge.

Det er vigtigt at tid, penge og ressourcer bliver brugt på de rigtige områder. Heldigvis er det ikke så svært. Alt du skal gøre er at bruge lidt tid på at fokusere på nogle få områder, der rent faktisk vil – i sidste ende – gør din marketingplan meget mere vellykket.

En vellykket marketingplan

Her er de områder, som du bør koncentrere dig om for at få en vellykket marketingplan – ganske enkelt, vil de – på lang sigt – levere mest værdi for pengene.

Der er syv væsentlige områder du bør afdække:

  • Vurdering af din nuværende situation, både positivt og negativt.
  • Sætte mål.
  • Identificere din målgruppe.
  • Udvikling af en eller flere persona.
  • Udarbejde marketingplan.
  • Udregne hvor meget din plan vil koste (budget)
  • Estimering af ROI (Return Of Investment, afkast af investeringer)

Der er mange metoder til at lægge din plan. De fleste mindre og nystartede små virksomheder, bør fokusere på ovenstående. Det er så at side hjørnestenene i at forstå kunderne og vil i sidste ende gavne enormt.

Først, vurder din nuværende situation

Den første ting du skal gøre er at kigge ærligt og objektiv på din nuværende situation. Du bør være så detaljeret som muligt her og være opmærksom på følgende områder:

  • Hvad er dine nuværende styrker og svagheder og hvilke som du direkte kan styre?
  • Hvilke faktorer, som du ikke kan kontrollere, kan påvirke din strategi, både positivt og negativt?

Læs mere om SWOT analyser her.

Sæt nogle mål

Efter at have vurderet din nuværende situation, er det en god ide at sætte nogle mål. De bør være præcise og detaljerede, samt realistisk og relevant. En god metode til at opstille de fleste mål er at bruge “SMART”. Tænk mere på branding, antal kunder frem for omsætning. Det er givet på forhånd, at enhver handling, på lang sigt, skal ende ud med mere omsætning.

Du kan læse mere om SMART-mål her.

Identificér din målgruppe

Fordelene ved at have identificeret din målgruppe er enorme. For det første, vil det gøre dine reklamekampagner langt mere målrettet og relevante for en specifik gruppe mennesker. Dette bør få en afsmittende effekt og levere optimal ROI. Med en god definition af din målgruppe ved du således hvorhenne i livet dine kunder er og hvilken situation de står i. Det gør det meget nemmere at fortælle dem om hvordan dit produkt/din service kan hjælpe dem.

Læs her hvordan du bruger fotografering til at finde din målgruppe.

Skriv din køber persona

Efter at have identificeret dit målgruppe, er det en god ide at tænke over den enkelte person du ønsker at få som kunde. For eksempel, hvis din ideelle målgruppe er “Direktører for små og mellemstore virksomheder” eller “Kvinder mellem 35 og 44 i København”, så skal din køber persona være meget mere detaljeret og fremhæve specifikke træk ved den enkelte person.

Det lyder svært, men det er virkelig ikke.

Find frem til, hvordan du tilgår markedet

Her finder du frem til den bedste måde at nå dette marked og persona. Når du har arbejdet dig igennem de forrige to punkter, vil du have en god forståelse for hvordan du når din målgruppe og din persona. For eksempel, hvis din research fremhæver, at din persona er en ivrig YouTube-bruger, så giver det mening, at du vil bruge videoannoncer i din marketingplan.

Sidst men ikke mindst, budget og ROI

Det lyder kedeligt og det er en smule kedeligt hvis du ikke er så glad for tal. Men det er også sjovt at udarbejde den mest omkostningseffektive metode til at nå din målgruppe – det er endnu sjovere at udarbejde, hvor meget du vil få ud af en stor reklamekampagne.

Opsummering

Du behøver ikke at gøre det kompliceret. Marketing er faktisk meget enkelt. Det var så det – Til at begynde med, hvad angår en grundlæggende marketingstrategi og -plan, så er det alt hvad du har brug. Du behøver ikke at gøre det kompliceret. Blot, så længe du har styr på følgende punkter, er du langt foran mange af dine konkurrenter:

  • Hvor er du nu?
  • Hvor ønsker du at være?
  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvordan når du dem?
  • Hvor meget det vil koste dig at gøre det?
  • Hvor meget du vil tjene på det?

Ved at gennemgå punkterne i dette indlæg, får du godt styr på den grundlæggende viden der skal til for at skabe din markedsføring og samtidig få de bedst mulige resultater fra din indsats. Du bør også ende op med en eller flere meget målrettet kampagner.

Forhåbentlig har dette indlæg, sammen med del 1, givet dig en idé om, hvordan du kickstarter din markedsføring for din virksomhed.