5 gode styrker og svagheder ved kreative personer

Her får du en lille top fem over udfordringer, du kan møde med kreative personer. Afhængig af hvor du sidder, kan det både være et problem eller en styrke. Ud fra et forretnings- eller marketingsmæssigt syn, er det nok mere en udfordring. :o)

Og inden jeg lægger mig ud med alverdens kreative mennesker og kunstnere, så er dette indlæg blot ment som en lille morsom reminder om hverdagens små udfordringer. Så på forhånd, undskyld.

Kreative personer er mangfoldige og findes i mange brancher. I denne artikel fokuseres på grafikeren. Vi kan godt få lidt “primadonna nøkker” ind imellem. :o)

#1 Liiige lidt for kreativ

Det kan ske for selv den bedste. Designmanualen kan være en klods om benet for en kreativ person.
Vedkommende får ikke lov til at gøre det lidt sjovere – “Freake ud”, om man vil. Altså lave det der har lidt kant og stikker ud fra virksomhedens “normale” ydre.
Når designmanualer dikterer, hvordan noget skal se ud, kan grafikeren ikke længere føle sig kreativ. Man skal blot følge en opskrift. Arbejdet bliver ensformigt. Giv plads så grafikeren kan udfolde sig kreativt. Det er trods alt, med den drøm, de blev grafikere. Ikke fordi de bare skal træde vande igennem photoshop.

  • Problem: Lidt for kreativ med designmanualen.
  • Løsning: Hav en designguide som giver plads til udfoldelse eller bland med flere opgaver hvor der er plads til udfoldelse.

#2 Ændrer stil og er ikke konsekvent

Yees! Denne er svær… for virksomheder er den et stort problem. Virsomheder skal have et udseende, målrettet sine bedste kunder. Det skal være ensartet og konsekvent. En kreativ grafiker er ikke altid enig med dig om det. De kan være komplet uenige i den måde, der kommunikeres til den enkelte målgruppe. Men det er nu engang sådan, at grafikere bliver ældre, ændrer karakter, ændre stil, lærer nye teknikker og metoder. Ny viden skal jo afprøves. :o)

  • Problem: Når den søde grafiker ikke er konsekvent.
  • Løsning: Igen, giv plads til udfoldelse. Sidder du som virksomhedsejer må du styre i den retning du ønsker.

#3 Perfektionist

Denne kan faktisk også tilegnes cheferne. Stop dem før det tager overhånd! Nogle gange er et værk godt nok. Endda for virksomheder i den moderne social media kultur følger idéen om, at det gerne må se lidt hurtig og hjemmelavet ud. Det er dig og grafikeren der sætter standarden. Vær enig om det. I værker af høj kvalitet kan det være de små detaljer, som gør forskellen fra god til perfekt! Det er det der kan skabe wow effekten for dig og din virksomhed. Men det er en afvejning. Perfektionisme kan også betyde “lidt langsommere”.

  • Problem: For perfektionistisk og lidt for langsom.
  • Løsning: Stop arbejdet når projektet er acceptabelt. Sæt en deadline. Acceptér at den kan overskrides.

#4 For hurtig

Grafikeren er et super dygtig væsen og vanvittig kreativ. Nogle gange er de bare lidt for hurtige med tingene. Et af de tidspunkter, hvor du nemt kan se når grafikeren har været for hurtig, er ved fritlægningen. Hvis du kan se haloer (hvide kanter) omkring et fritlagt emne, eller håret ser ufærdigt ud, så har vedkommende været for hurtig. Et godt tip er, at træde væk fra arbejdet i 5-10 minutter. Når man vender tilbage til bordet, er det nemmere at se de mest åbenlyse fejl.

  • Problem: For hurtig = for mange fejl.
  • Løsning: Sæt forventningen til hastighed ned. Forberedelse og præcis feedback er nødvendig.

#5 Når grafikeren er en kunstner

Grafikeren sætter en ære i sit arbejde. Det er helt naturligt. Det er et håndværk. Et billede er, uanset niveau, noget man som grafiker er stolt af. Når der arbejdes grafisk er det næsten altid med følelser indblandet. En god grafiker lægger sjæl i sit arbejde. Nøjagtig som du gør i dit arbejde. :o) Pas på når du kommentere. Du kommenterer nogle gange på et “kunstværk”.

  • Problem: Grafikere kan tage kritik personligt.
  • Løsning: Vær objektiv og enig om målgruppe. Selv om du ikke er enig, ser grafikeren måske noget du ikke ser. 

Din tur:

Som altid, ville jeg elske at høre dine tanker om dette emne. Hvilke udfordringer møder du, sammen med din grafiker, i den kreative process? Nogle områder kan være mere udtalte end andre. Uanset om grafikeren er in-house eller sidder som freelancer.