Billeder i overmenneskelig størrelse

Kan du huske mit billede “Havearbejde”? Jeg fik jo lavet en stor plakat ud af det. Faktisk blev det til en 70 x 100 cm plakat. Den fik jeg så indrammet og nu hænger den fint i min stue. Måske er det lidt psykopatisk – Dem der konstant tager selvfies har jo psykopatiske træk :). Men jeg kan li’ billedet og jeg kan li’ størrelsen. Hvorfor det?

Billedet i sig selv er jo egentlig ret godt. Det holder den famøse tredjeregel, faktisk tror jeg at det tilnærmelsesvist rammer på “det gyldne snit”.

Billedet fortæller en historie. Det er midt i en sommerperiode og har baglys som er noget af det jeg finder lækkert. Også har billedet et kraftigt element af humor – fordi det er jo actionfyldt havearbejde. 🙂

Det er jo bare lidt af grundende til at jeg kan li’ billedet. Men der er noget helt specielt over at have et stort billede hængende, især når det også er et billede man selv har lavet. Størrelsen i sig selv gør at man lige træder et skridt tilbage. Man bliver overvældet og en smule imponeret allerede der.
Men jeg er sgu stolt over det! Selvom billedet måske for nogen er banalt, så bliver jeg stolt over at have det hængende.

Så kald mig bare en psykopatisk selfie-freak, det må du gerne. Jeg bærer både titel og nyder mine billeder med stolthed.

Big picture

Det bringer smilet frem hos mig. Bringer det smilet frem hos dig, så bliver jeg bare glad og endnu mere stolt. 🙂