Hvad er color banding – farveforløb der krakelerer

Colorbanding er farveforløb der vises i store pixels, ligner noget der krakelerer, eller har en masse uønsket støj. Den korte version af en meget lang historie, om hvorfor det sker, vil være, at colorbanding opstår når der ikke er nok farveinformation at arbejde med – altså når du arbejder med for få antal farver.

Og hold nu fast … her får du den mere abstrakte forklaring.

Colorbanding eller farvebånd er et problem med unøjagtig farvegengivelse i computergrafik.

Colorbanding sker typisk i billeder med lavt bit-tal (8bit) og opstår i farveforløb mellem to farvenuancer når de er så vidt fra hinanden, at der ikke er nok bits, og du presser de tekniske begrænsninger, til beskrivelsen af hele farveforløbet.

Antag at du arbejder med et sort/hvid billede – eller mere teknisk korrekt – gråtoner. Billedet er i 8bit. Billedet herover viser hvordan det kunne se ud. Du ser tydeligt at det krakelerer.

I en 8bit version sort/hvid er der kun 256 nuancer af gråtoner at arbejde med. Havde du haft en 8bit version i farver, havde du haft 256 nuancer af Rød, Grøn og Blå som giver 256 * 256 * 256 ≈ 16,7 mio. farver. Hvis du nu arbejder med 16bit ville du have 65.536 toner i hver farvekanal.

Sådan retter du colorbanding

Har du fået colorbanding i dine billeder, kan du nogle gange rette det, hvis det ikke er gået så hårdt ud over billedet.

Du kan nogle gange korrigere for colorbanding, ved at tilføje en smule støj til billedet. Da vil du kunne snyde øjet, så du ikke længere kan se de hårde linjer som opstår ved colorbanding.

Du kan selvfølgelig også blot lade være med at gemme billeder i JPG og/eller 8bit.
Her kan f.eks. både PNG og TIFF være gode alternativer. Desværre er der ikke så mange online medier, der er vant til at gå over 8bit versionen.

Gem i JPG og billledet taber kvalitet

En anden årsag til at du kan opleve colorbanding er når du gemmer dine billeder i JPG format. For det første kan JPG kun gemmes som 8bit. Dernæst er JPG et komprimeret format, som tillader at der sker tab i komprimeringen. På engelsk kaldes det et lossy format og er modsat et lossless format. Læs mere om JPG her.

Arbejder du med et lossy format og gemmer i et lossy format, så vil der med andre ord, ske et tab i kvalitet hver gang du gemmer. Dette sker selv om du kun har foretaget få ændringer.

Hvorfor giver 8bit 256 nuancer?

I computertermer kan en bit være tændt eller slukket, hhv. 1 og 0. Altså 2 værdier. Når du så har 8 af den slags, kan du udregne antal variationer ved, matematisk at opløfte antal værdier n-antal bit. Her er det 2^8 = 256. 16 bit er 2^16 = 65.536.