De kreative folk er nu et underligt folkfærd. Tag fotograferne f.eks. De fleste fotografer søger anderkendelse. Bare et skulderklap, eller lign. Noget eller nogle der anderkender dem.
Som regel er anderkendelse søgt i form at et ønske om konstruktiv feedback. Men inderst inde håber de alle sammen at tage det ene billede der blæser hele befolkningen omkuld i ren ekstase. Men dem fotografen søger anderkendelse fra, er alle andre fotografer – hvad med kunden – altså dig?
Men helt ærligt. Det er fint at ville imponere andre fotografer. Men hvis de ikke er dine kunder, hvorfor så gøre forsøget?
Alligevel forsøger man og sjældent sker det at drømmen bliver opfyldt. Når drømmen så braser, korthuset vælter og verdenen er imod en, så efterfølger en lang serie af sjove reaktioner.
Det du vil læse om i denne artikel, er oplevelser og erfaringer fra de sociale medier bl.a. Facebook. Undertegnede kan dog ikke frasige sig, på et eller andet tidspunkt, at have reageret i samme retning.
Jeg er fotograf, nu skal jeg vise jer.
I rigtig mange situationer tager fotografen et billede, ser lidt på det og inden der er gået et splitsekund, har fotografen overtalt sig selv til at mene det bedste om det ene billede. Billedet er råt fra kameraet og stort set en-til-en repræsentation af virkeligheden.
– “Kæft et fedt billede. Det er det vildeste billede! Se lige den solnedgang og de blomster der!”
Fotografen har nu overtalt sig selv til at synes billedet er perfekt. Nogle fotografer stopper endda her, og andre fotografer fortsætter yderligere ind i den kreative process og efterbehandler. Primært en masse lys og tone bliver der kastet ind over billedet. Den første “indbildning” bliver understreget og billedet bliver kun endnu mere perfekt for hvert sekund der går.
Fotografen over dem alle – se mit billede
Nu er det så at nogle egentlig blot lader den ligge fordi de mener at billedet er perfekt. Det behøver ikke at blive vist. Andre træder over deres præstationsangst og udgiver det f.eks. til Facebook – perfekt. Nogle er endda så grænseoverskridende at de skriver “uredigeret”. Altså de lægger billedet op, inden de har gjort det pænt! Det må da absolut give skulderklap og thumbs up.
– “Se mit billede! Det er perfekt. I kan li’ det – jeg ved det!”
Og som vi alle ved er Facebook perfekt til alt. Især konstruktiv kritik.
Desuden, stort set alt hvad du kan synes om et billede, uanset hvad det er, om det så er historie, det tekniske, om det er fra den anerkendte fotograf, så kan det presses ned i det ene like, den ene tommelfinger som Facebook tillader hver person at vise. Her stopper de fleste, et tryk på like-knappen og videre. Ingen kommentarer – ingenting. Det er da god og brugbar kritik.
– “Det er så fedt. 1 like. 2 likes. Weee, masser af likes, jeg styrer!”
Klimaks – den første kommentar
Så kom den første kommentar. Den var ikke så god.
– “Dårligt lys, mærkelig historie – har du prøvet at gøre sådan eller sådan”.
Fotografen er hurtig på tasterne – stort set som resten af befolkningen, for det går ikke at lade sådan noget ligge. Nu begynder bolden at rulle. Og som kreative folk er bedst, er de faktisk en smule nærtagende. Det er jo deres værker – deres sjæl – der bliver kritiseret. Karakteriseret som middelmådig.
– “Hva’ fa… bilder han sig ind”
Allerede inden fotografen har skrevet et eneste ord, er han eller hun oppe i det røde felt. Svaret, selv om man egentlig er rolig og fattet, kommer til at bære præg af man har været i det røde felt.
Bom! Kampen er startet. Frem med popcorn og hele pivtøjet. Nu skal der battles. Det gode mod det onde. Fotografen mod kritikerne. Og det vil fortsætte i det endeløse.
Kreative mennesker, sindsyge mennesker
Ja, egentlig startede det jo med at man bare ville vise sit værk frem og finde ud af om det man laver er godt nok. Problemet med kreative mennesker er at de sammenligner sig med andre kreative mennesker for at finde ud af hvilket niveau deres talent ligger på. Som sådan er der ikke noget problem i det. Men dem man sammenligner sig med er konkurrenter eller konkollegaer. Det er ikke dem der giver smør på brødet. Faktisk er det nøjagtig modsat. Men endnu bedre, så er der faktisk nogle af os fotografer der klager over dem der leverer billeder gratis – det er nemlig deres skyld at ens priser er lave, billederne er lidt middelmådige og det hele er ad helvedes til.
Heldigvis er vi idag i et samfund der godt kan lide at hjælpe sine konkollegaer med at blive bedre, og nogle gange bliver det misforstået.
Det var lidt at tænke over, jeg håber du nød læsningen. Giv en kommentar og kom gerne med kritik. 🙂
Husk hvis det ikke kan måles, er der ikke noget endeligt resultat. Det er et spørgsmål om du kan lide det eller ej. Og der vil altid nogen på hver side af grøften.