Kunster skaber kontroversielle billeder over naturkatastrofe

Australiens skovbrande er en af de største naturkatastrofer i nyere tid.

Verdensnaturfonden (WWF) anslår, at skovbrandene i Australien har taget over en milliard dyreliv. I en allerede ophedet klimadebat, cementerer det for alvor hvor alvorlig situationen er for jordens klima.

Men alligevel forsvinder skovbrandene mellem alle de andre overskrifter om ulykkelige menneskelige situationer og hverdagsproblemer.

Så jeg besluttede mig for at sende et budskab. Budskabet er den tragiske situation, set fra dyrenes side. Du kan se billederne sidst i artiklen.

For rigtig mange er dyreliv blevet noget som blot “er” der – en attraktion.

Men disse liv lider også. Forskellen på mennesker og dyr er, at mennesket er i stand til at løfte hinanden væk fra en dårlig situation, mens dyr blot kan løbe panisk, i flok, den retning som er væk fra den glohede fare. Og når der kommer en ny forhindring – en ny fare, så skifter de retning eller, værre, standser op og blot venter på, at ulykken sker og skriger i smerte.

Alle er klar over hvor tragisk sitationen er og alligevel indtræffer næste dag, hvor “livet” går videre og alt er glemt.

Det neglegeres, at en milliard liv er gået tabt. Det neglegeres, at alle disse liv indgår i et økosystem. Det neglegeres hvor meget mennesket er afhængig af, at dette økosystem fungerer.

Med denne koala serie, vil jeg opnå at sende et budskab, der får modtageren til at forstå hvor svær situationen er og forstå det med den samme empati som man ville gøre overfor et familiemedlem.

Støt den australske zooforening og deres arbejde med at redde og genudsætte de truede dyr, samt skabe nye levesteder. Alle bidrag går ubeskåret og direkte til fonden Wildlife Conservation Fund – Bushfire Crisis Response. https://www.zoo.dk/langsigtet-hjaelp-til-australiens-dyreliv

#1 Koala: skovbranden

#2 Koala: hvad gør vi nu?

Kilde: https://www.worldwildlife.org/stories/australia-s-devastating-bushfires