Det er jo næsten selvsagt at dine flotte billeder skal op og hænge på væggen. Men hvordan er det nu lige sådan noget virker? Så naturligt vil du måske spørge dig selv: “hvorfor er mine billeder pixelerede? hvorfor er farverne anderledes fra skærm til print? hvor stort kan jeg printe mine billeder?”
Frygt mig, du får nogle af svarene her.
Hvordan kan jeg printe mine billeder?
Der kan ske mange ting når dine billeder skal fra skærmen, til print og op på væggen. Med alle de muligheder der findes i dag, er det ikke bare lige til. Det er jo en jungle “der ude”. Her får du nogle gode råd til hvad du som minimum skal kigge og planlægge efter.
1. Størrelser og DPI
Først skal du selvfølgelig have billedet klart. Sæt dig for om det skal printes småt eller stort. Når det printes småt bliver betragtningsafstanden lille og derfor kræver det en større skarphed på dit billede. Det er her DPI eller PPI er afgørende.
En tommelfingerregel er 300 DPI når betragtningsafstanden er lille. Printes der stort f.eks. A2 plakater, så er betragtningsafstanden typisk nogle meter og derfor kan du tillade dig en lavere DPI. f.eks. 100 DPI.
Vær opmærksom på at DPI / PPI er kun en skaleringsfaktor. Den anvendes til at konvertere digitale mål til analog mål. DPI og PPI fortæller hhv. hvor mange punkter (fra en printer, tilbage fra begyndelsen med printhoveder) og hvor mange pixels (fra skærmen, den nye målestok) der skal printes. Arbejder du med 300 PPI kalkulerer du med at der skal være 300 pixels inden for en tomme. Så 300 x 300 pixels vil blive til et print på 1 x 1 tomme.
Selve tallet i diverse programmer har sjældent nogen betydning, hvis du kan se de faktiske pixel dimensioner.
| Formel til mål i CM: | Formel til mål i Pixels: |
| Mål i cm = Pixels / PPI * 2,54 cm | Mål i pixels = Mål i cm / 2,54 cm * PPI |
| 70 cm = 4.134px / 150 PPI * 2,54 cm | 4.134px = 70 cm / 2,54 * 150 PPI |
2. Skalering
Undgå så vidt det er muligt at skalere op. Der findes specialiseret værktøj som kan interpolere mellem to pixels. Det kan f.eks. Photoshop også, du kan dog komme ud for et kvalitetetstab, da interpoleringenslogikken endnu ikke er egnet at skalere op.
Når billederne skal printes større end de egentlig er produceret, så lad evt. trykkeriet gøre det for dig. De har noget specielt software som egner sig til at opskalere.
Du kan også forsøge sig med nogle de mangle online værktøjer eller Gigapixel fra Topaz. Disse værktøjer er begyndt at anvende nyere A.I. teknologi som intelligent forsøger at opskalere ved sammenligning med andre lignende billeder. De har det dog lidt svært med de mere kreative værker.
3. Skarphed
Ved print af billeder kommer skarphed først og fremmest fra et korrekt valg af DPI. Du kan også selv gøre lidt for det når du behandler billedet. Dit grafiske værktøj har mange muligheder for at lave ekstra skarphed på billedet. Hos nogle trykkerier kan de også behandle billedet og tilføre ekstra skarphed. Det er noget man typisk gør i forhold til trykmetoden. Spørg hos dit trykkeri hvordan billede produceres og om de kan tilføre ekstra skarphed.
4. Farver: RGB vs. CMYK
Her skal du være ekstra opmærksom. Ved det typiske kommercielle trykkeri (dem der også trykker reklamer og visitkort) der falder valg af farvespektrum typisk på CMYK i produktionsmetoden. Dette er et levn fra gamle tider. Men ofte også billigere i anvendelse. Dette farvespektrum har et mindre spektrum sammenlignet med RGB. Ved dedikerede trykkerier kan de printe i RGB. Det er en mere specialiseret produktionsmetode og derfor også dyrere.
Du kan ofte aldrig være helt sikker på at det du får tilbage fra trykkeriet vil matche det du ser på skærmen eller endda det du selv printer. Det er vigtigt at huske på, at trykkeriet har ikke dine referencer at kigge efter og derfor under produktionen gør de det faktisk lidt i “blinde”. Der er ikke nogen bedste metode til ud over, at få arbejde med trykkeriets farveprofil og samt sørge for at din egen skærm er kalibreret. Vil du dog gerne have fuldstændig kontrol over udfaldet, bør du investere i din egen printer. A2 printere kan efterhånden fåes til rimelige priser.
5. Husk indramningen
Husk at tænke over hvordan billedet skal indrammes. Det kan være afgørende for materialevalg.
Hvis du ønsker et opspændt lærredsprint skal du f.eks. ud i en svæveramme, hvis altså der skal ramme på. Omvendt er det også superflot uden en ramme, hvor billedet slår om den indvendige ramme.
Personligt er jeg mest til den sorte ramme omkring de billeder jeg laver. Og egentlig går jeg gerne efter en så smal ramme som muligt. Havde stilarten været anderledes, for eksempel rokoko stil, så havde jeg valgt en tilsvarende overdådig rokoko ramme.
Det var et par hurtige små tips. Dette er blot nogle af de valg jeg foretager hver gang et færdigt billede printes til et fysisk indrammet billede. De følelser det giver at stå med det fysiske billede i hånden, eller hængt op på væggen, er næsten overvældende. Jeg er stolt hver gang.