Composites: Den perfekte historie i ét billede

Du har sikkert hørt udtrykket til hudløshed: “Et billede siger mere end 1.000 ord”. Mindst lige så mange gange har du hørt, at “det noget skvadder for billeder kan jo ikke tale!” Men det kan de altså, læs hvordan jeg gør.

Det kan jo være svært at fortælle en historie kun i billeder. Og det bliver endnu sværere hvis du begrænser dig til kun et billede. Når du skal fortælle en historie med et billede handler det om at du koger historien ned til vigtige – ja, faktisk kun et øjeblik i historien.

Fortæl historier uden et eneste ord, men hvordan?

Meget enkelt, man finder det man synes er vigtigt i historien og fremhæver dette. De vigtige ting er de særlige kendetegn der gør den der betragter billedet, i stand til at “læse” historien. Jo mere åbenlyse du gør disse kendetegn, jo nemmere er det at fortolke billedet og se den historie du gerne vil have.

Er det ikke svært?

Det er faktisk rigtig svært og det kan give rigtig mange frustrationer hvis du ikke har planlagt dit billede. Når jeg arbejder, laves der typisk en skitse for hvilken retning billedet skal slutte. Det er ikke noget fancy, og mange gange det blot en tændstikmand og beskrivelse af udtryk og effekter. Det giver både mulighed for at forestille sig hvordan resultatet skal blive, men det giver også mulighed for at tænke over forberedelser til billedet.

» Se en krigerisk historie fra baghaven.

Keep ’em coming…

Alle billeder starter med en simpel idé. Idéen kan være fordret af hverdagens tumult, men det kan også være inspireret af andre kunstneres værker. Når der er frit spil, bliver historien til ud fra et meget visuelt tankespind. De første tanker og billeder danner rammerne, mens det efterfølgende spil går ud på at fylde nok på til at billedet bliver interessant. Når først bolden ruller, så er det ikke svært at blive ved.

Når billedet er planlagt, så skal der fotografisk arbejde til. Det bliver gerne delt op i bidder, men holder for øje at tage så få billeder som muligt. Composite og retouching skal gå smidigt og hurtigt.

Historien er slut, hvad så nu?

Jeg leverer billeder der fortæller en historie, med en helt særlig og unik stilart der trækker opmærksomhed. Kontakt mig og lad os tale om hvad du har brug for. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at lægge en kommentar her på siden.